TiCan etablerer handelsselskab med ny partner
Pressmeddelande Tican 050602

Med effekt fra 1 juni 2005 har TiCan etableret handelsselskabet TMG Meat Trading Ltd med kontor på Cypern. Den 38-årige Gakha Melia, som stammer fra Georgien, er partner i selskabet og samtidig udnævnt til adm. direktør for TMG Meat Trading Ltd. Han har de seneste ca. 10 år – med base i Moskva - beskæftiget sig med kødhandel fra bl a Danmark til det russiske marked og de øvrige CIS-lande 1.

Udover at varetage TiCans interesser for salg af svinekød på de pågældende markeder, vil det nye selskab tillige handle med svine-, okse- og fjerkrækød fra en bred vifte af andre leverandører.

-Etableringen af dette handelsselskab skal ses som endnu et skridt i TiCans strategiske beslutning om at udvikle den direkte kontakt til kunderne på alle markeder for at yde den optimale service og hjembringe de bedst mulige priser, siger TiCans salgsdirektør Torben Nielsen.

–Konceptet med andre kødtyper i sortimentet vil yderligere styrke vores position på markedet, og vi har høje forventninger til denne styrkelse af vort globale netværk, som skal være med til at sikre den fremtidige vækst for TiCan, udtaler Torben Nielsen.

Også Gakha Melia glæder sig over stiftelsen af dette nye partnerskab.

-Jeg er meget stolt af at være med til at etablere dette nye selskab med en pålidelig og solid partner som TiCan. Jeg vil forsætte med at tilbyde samme service og produktsortiment, som jeg hidtil har gjort med udgangspunkt fra Rusland. CIS-landenes behov for fødevarer vil være stigende i de kommende år, og med dette nye set-up er vi nu klar til at deltage aktivt i denne vækst – siger Gakha Melia.