Mobilt ekstraktionsanlæg et reelt alternativ til antibiotika i husdyrbruget Pressemeddelelse Biosynergy 051109 Skræmmebilledet fylder mere og mere: P g a overforbruget af antibiotika kan færre og færre lidelsesfyldte sygdomme kureres. Men hvad nu, hvis vi selv kunne producere en alternativ kur, producere den på vores egne marker? Den 9. november 1995 kl 11.00 testkører studerende og ansatte fra Ingeniørhøjskolen i samarbejde med udviklingsvirksomheden Biosynergy A/S et såkaldt mobilt ekstraktionsanlæg. Anlægget trækker de virksomme stoffer ud af lægeplanter som f x oregano - stoffer der kan erstatte antibiotika i husdyrbruget! Det er næsten for enkelt til at være sandt: Hvis slagtedyrene ikke konstant fodres med forebyggende antibiotika, som overføres til de mennesker, der spiser dyrene, undgår vi de markante problemer med resistens så enkelt er det. Det mobile ekstraktionsanlæg er blevet til i et samarbejde mellem en gruppe studerende på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, to vejledere og Martin Jørgensen, der driver Biosynergy. Biosynergy ønskede en alternativ, men samtidig fagligt velfunderet teknisk løsning på, hvordan de virksomme stoffer i lægeplanter kan udtrækkes bedst muligt - derfor inddrog Martin Jørgen Ingeniørhøjskolen, der slog til på betingelse af, at studerende kunne indgå. Onsdag testkører vi anlægget på Danmarks Jordbrugsforskning i Årslev - vi forventer at anlægget er klar til sommeren 2006. |
||