GMO i landbrug - vejen frem
Danmarks fødevareminister Hans Chr. Schmidts tal vid EU-konferensen om GMO-samexistens, Wien, 060405
 
Fru Kommissær - Hr. formand - Kære kollegaer - Mine damer og herrer.
Først vil jeg gerne takke det Østrigske Formandskab og Kommissionen for at have taget initiativ til denne konference om GMO og sameksistens.
Det er ikke nogen overraskelse, at det er min kollega Joseph Pröll og kommissær Mariann Fischer Boel, der har taget dette initiativ. Såvel Østrig som Danmark har længe arbejdet med GMO-spørgsmål.
GMO er kommet for at blive. Vi kan bare se ud over Europas grænser.
Genetisk modificerede afgrøder bliver mere og mere udbredt i landbruget verden over.
Der dyrkes nu mere end 90 millioner hektar med GMO-afgrøder på verdensplan. Dyrkningen er for længst blevet kommercialiseret og dyrkning af GMO-afgrøder er en del af dagligdagen for landmænd - uden for Europa.
Spørgsmålet er altså ikke, om vi skal have GMO, men hvordan.
Vi kan ikke neglicere, at teknologien rummer et stort potentiale.
Og det handler ikke kun om kommercielle interesser.
Teknologien rummer muligheder for at afkoble sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning, så vi kan øge velfærden for flere mennesker uden at øge miljøbelastningen.
Vi kan forestille os afgrøder med tørkeresistens eller andre egenskaber, så de kan dyrkes under vanskelige forhold.
Afgrøder der har en bedre ernæringsmæssig sammensætning, og på den måde giver et bedre og sundere udbytte.
Eller afgrøder, der ikke bliver ødelagt af skadedyr under oplagring.
Plantearter, der kan klare sig over for skadedyr uden brug af plantegifte - det kan skåne både landmanden og omgivelserne.
Eller produktion af foder, hvis næringsstoffer optages bedre af husdyrene og dermed reducerer miljøpåvirkningen.
Og vi må ikke glemme perspektiverne for udviklingslandene i form af dyrkningssikkerhed- og dermed mad på bordet.
Vi kan ikke tillade os at forkaste teknologien, blot fordi den er ny og uforståelig for os, der ikke er fagfolk.
Vi må forholde os offensivt og fordomsfrit til de muligheder, som udviklingen rummer.
Men vi må selvfølgelig fortsat sikre et højt niveau for vores miljø og sundhed.

Adskillelse af produktionsformer er vigtig
Netop fordi dyrkningen af GMO-afgrøder allerede er en realitét skal vi tage et medansvar for, at dyrkningen foregår på en ansvarlig måde.
Det er vigtigt, at vi får fælles spilleregler for sameksistens mellem GMO-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder – vi skal kunne holde produktionsformerne adskilt, så der ikke sker en utilsigtet sammenblanding.
Det er afgørende, at vi sikrer de forskellige produktionsformer lige udviklingsmuligheder.
Der skal være tillid til de enkelte produktionsformer - både af hensyn til landmanden – og til forbrugeren.
Og lad mig slå fast, at der er muligt at sikre sameksistens.
Men det kræver et meget grundigt forberedelsesarbejde.
Både fagligt og politisk.
Og hvad der er ligeså vigtigt: Det kræver åbenhed.
 
Danske regler for sameksistens
I Danmark startede vi en længere proces omkring udvikling af regler for sameksistens tilbage i 2003.
En proces, der var baseret på åbenhed, og hvor vi valgte at inddrage alle væsentlige aktører i arbejdet.
Vi bad en faglig gruppe af førende eksperter om at beskrive de tekniske forhold i forbindelse med dyrkning af GMO-afgrøder.
I den videnskabelige rapport konkluderede gruppen:
1) at sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder er mulig.
2) at sameksistens mellem de forskellige typer afgrøder vil kræve en god landmandspraksis, omhu i produktionen og anvendelse af specifikke virkemidler.
3) at omfanget af nødvendige virkemidler for at undgå forekomst af genetisk modificeret materiale varierer fra afgrøde til afgrøde.
Rapporten påviste også, at landmændene i forvejen brugte forskellige virkemidler for at undgå sammenblanding af forskellige afgrøder.
For eksempel ved produktion af frø er landmændene allerede vant til at arbejde med afstande mellem marker, rengøring af køretøjer osv for at undgå utilsigtet spredning.
Der var altså ikke tale om noget helt nyt og epokegørende som europæiske landmænd ikke vil kunne håndtere.
I juni 2004 vedtog et bredt flertal i det danske parlament en lov om sameksistens som indeholdte 2 hovedelementer:
For det første en række dyrkningregler baseret på den forudgående faglige rapport.
For det andet en kompensationsordning i tilfælde af, at der skulle ske utilsigtet spredning.

Åbenhed og inddragelse af aktører
Inden jeg fortæller mere uddybende om reglerne vil jeg gerne lige vende tilbage til spørgsmålet om åbenhed, faglighed og inddragelse af aktører.
Det er slående, at man på et så følsomt område som GMO nu engang er fik vedtaget en lovgivning som et meget bredt flertal i det danske parlament stod bag – og som organisationerne også bredt stod bag.
Den brede opbakning skyldes primært to forhold:
For det første et godt forudgående fagligt arbejde.
For det andet, at vi fra starten valgte en proces baseret på åbenhed og som inddrog alle de væsentligste aktører.
Åbenhed indebærer, at aktørerne har lejlighed til at få belyst tekniske spørgsmål.
Og at både spørgsmål og svar offentliggøres på internettet og dermed når ud til en meget bred offentlighed.
Samt selvfølgelig at alle væsentlige informationer løbende tilgik Parlamentet.
Tilbage til reglerne – som for dyrkningsreglernes vedkommende indeholder bl.a. :
- Krav om uddannelse – Det vil sige, at både landmænd og dem som skal håndtere afgrøderne i senere led bliver uddannet i at holde de forskellige afgrøder adskilt.
- Afgrødespecifikke dyrkningsafstande mellem GMO-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder.
- Registrerings- og underretningspligt - således at dyrkning af GMO-afgrøder skal registreres – og naboerne skal have det at vide.
- Regler om at man f.eks. skal rengøre maskiner inden de kører fra en GMO-mark til konventionel mark og lign.
- Og endelig vil der blive offentlige kontrol med om reglerne bliver overholdt – og resultaterne vil blive offentligjort.
Det er i øvrigt en udbredt praksis i Danmark, at vi offentliggør kontrolresultater – og her altså også omkring dyrkning af GMO-afgrøder.
Det gør vi fordi vi tror på, at åbenhed er med til at sikre tryghed for forbrugerne.
For at sikre åbenhed har ministeriet udarbejdet et Internet-markkort, hvor man kan se de marker, som dyrkes med GMO-afgrøder.
De danske dyrkningsregler indeholder som nævnt dyrkningsafstande for specifikke afgrøder.
I første omgang har vi fastsat dyrkningsafstande for 3 afgrøder: majs, bederoer og kartofler.
Vi har dermed valgt at fastsætte dyrkningsafstande for de afgrøder som først forventes at kunne blive aktuelle til dyrkning.
På længere sigt vil der – afhængigt af den konkrete udvikling – være behov for en opdatering af lovgivningen.
Det danske udredningsarbejde viste endvidere, at der er afgrøder – eksempelvis græsafgrøder – hvor det er mere vanskeligt at fastsætte virkemidler.
Dette gælder eksempelvis raps, græsser og kløver.
Skulle dyrkning af sådanne afgrøder blive aktuel vil der være behov for at indhente ny viden om både afgrøderne og virkemidler.
Det er min opfattelse, at vi har et fælles projekt, når det gælder løbende udvikling af vores viden om virkemidler.
At der allerede er en betydelig aktivitet fremgik blandt andet af den videnskabelige konference i Montepellier i november 2005.
Det er vigtigt at denne indsats videreføres og styrkes på fællesskabsniveau.

Om kompensationsordningen
Det er vigtigt, at vi sikrer en tryghed blandt landmænd omkring dyrkningen af GMO-afgrøder.
I Danmark har vi derfor valgt en kompensationsordning i tilfælde af at der skulle ske utilsigtet spredning af GMO-afgrøder til konventionelle eller økologiske afgrøder.
Ordningen finansieres via et bidrag fra dyrkere af GMO-afgrøder på 13-14 Euro årligt pr. ha.
Vores første prioritet ville have været en forsikringsordning.
Forsikringsbranchen har imidlertid oplyst, at det ikke er muligt at tilbyde forsikringer på nuværende tidspunkt.
Dette skyldes at erfaringerne med dyrkningen er forholdsvis begrænsede, og at det nødvendige beregningsgrundlag derfor ikke er etableret.
Også her er der behov for en fælles indsats.
Afslutningsvis vil jeg gerne opsummere:
Danmark har vist, at det er muligt at etablere videnskabeligt velbegrundede regler for sameksistens.
Har vi så set GMO-afgrøder på markerne i Danmark?
Nej – det har vi ikke. Formentlig fordi de afgrøder der indtil videre er godkendt i EU ikke er økonomisk interessante for danske landmænd.
 
Bioteknologien rummer muligheder.
GMO-afgrøder med egenskaber som mindsker miljøbelastningen er eksempel på positive egenskaber - set med samfundets øjne.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Kommissionen i sin rapport om medlemslandenes erfaringer med udvikling af regler for sameksistens peger på, at man vil øge sin indsats for at stille foreliggende oplysninger om sameksistens til rådighed for alle medlemsstaterne.
Videre at Kommissionen vil støtte forskningsaktiviteter, der udfylder væsentlige huller i vor viden om sameksistens.
Spørgsmålet om forsikringsordninger er et eksempel på et område hvor der er behov for en fælles indsats.
Jeg er enig i at COEX-NET udgør et passende forum for de videre drøftelser.
I den forbindelse vil jeg i øvrigt gerne benytte lejligheden til at takke Kommissionen for oprettelsen af COEX-NET.
Lad mig slå fast - Danmark ønsker, at vi får fælles regler for sameksistens.
Jeg har noteret mig, at Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt vil foreslå fælles regler for sameksistens.
Fælles regler behøver ikke være ensbetydende med ensretning.
Fælles regler kan efter min mening godt rumme mulighed for at tage hensyn til regionale forhold.
Vi i Europa kan og skal finde vores vej.
 
Tak Fru Kommissær
Tak hr. formand.