Agromek er igen i januar den største årlige udstilling for landbrug i Nordeuropa
Pressmeddelande Agromek 061106

Maskiner, redskaber, inventar og produktionsmidler fra mindst 1.300 producenter bliver vist på udstillingen
Landmænd, maskinstationsejere, forhandlere og øvrige interesserede vil kunne se maskiner, redskaber, inventar og produktionsmidler fra mindst 1.300 producenter hos de ca. 540 udstillere, der er med på Agromek 2007 i Herning - 15. - 20. Januar.
Udstillingen omfatter et meget stort sortiment af teknik og produktionsmidler til markbrug, kvægbrug, svineproduktion og fjerkræproduktion.
Fordelingen af stande på Agromek 2007 er endnu ikke helt færdig, men det ligger klart, at de ca. 540 udstillere vil fylde 14 haller, og at 86.000 kvadratmeter af messecentrets areal bruges til udstillingen.
Dermed bliver Agromek igen den største årlige udstilling for landbrug i Nordeuropa.

Markmaskiner med på Agromek 2007
- Til og med 2005 har Agromek været meget ens fra år til år med en stor kerne af faste udstillere, siger udstillingschef Jan Tjørnelunde, Agromek.
- Vi har gennem mange år haft en venteliste af firmaer, som ønskede at være med. Udstillere kom på ventelisten, hvis de sprang fra et år.
- Men, i 2005 blev reglerne ændret, så udstillere, der ønsker at udstille hvert andet år, har garanti for at kunne komme med.
- En række udstillere af markgående materiel sprang over Agromek 2006. De er tilbage på Agromek 2007.
- For planteavlere vil Agromek 2007 således mest ligne Agromek 2005.
- Til gengæld springer hovedparten af de sædvanlige udstillere af malkerobotter og malkeudstyr samt enkelte andre leverandører til kvægbrug over Agromek 2007.
- Det samme gælder for halvdelen af de udstillere, der traditionelt møder med have- parkmaskiner, oplyser Jan Tjørnelunde.