Kjeld Johannesen forlader HK Ruokatalos bestyrelse
Pressmeddelande Danish Crown 070322
Danish Crowns adm. direktør, Kjeld Johannesen, har besluttet at træde ud af HK Ruokatalos bestyrelse efter generalforsamlingen i april.

Beslutningen er taget i forståelse med HK Ruokatalo i forbindelse med den finske virksomheds køb af Swedish Meats.

- Bortset fra vores joint-venture i Polen har Danish Crown og HK Ruokatalo altid været konkurrenter. Den finske overtagelse af Swedish Meats har imidlertid gjort konkurrencen mere nærværende på vores strategiske markeder. For at undgå interessekonflikter har jeg derfor fundet det naturligt at forlade HK Ruokatalos bestyrelse, siger Kjeld Johannesen.

Danish Crown solgte for nylig hovedparten af virksomhedens aktier i HK Ruokatalo og har nu 1% af aktierne i HK Ruokatalo tilbage.

Det polske joint venture samarbejde mellem Danish Crown og HK Ruokatalo fortsætter uændret.