![]() |
|||||
Hyddorna som hyrs ut till övernattning är försedda med golv, kylbox, fönster och låsbar dörr och ger plats åt 2 personer. | |||||
Friland etablerer Danmarks Smukkeste Grisesti Pressmeddelande Friland 070611 Masser frisk luft og motion. Sådan er vilkårene for små, friske frilandsgrise, som bor i hytter og leger hele dagen. Og snart også for en snes heldige festivalgæster, som kan prøve at bo i Danmarks Smukkeste Svinesti. Danmarks Smukkeste Festival, som finder sted i Skanderborg til august, har i år et nyt tilbud: Et Friland for friske”festgrise”. I smukke omgivelser med fantastisk søudsigt etablerer Friland A/S i samarbejde med moderselskabet Danish Crown, Danmarks Smukkeste Grisesti og inviterer her 20 heldige festivalgæster til at bo i specielt designede frilandshytter og til at spise i Danmarks Smukkeste Baconbar. - Vi har et ønske om at vise bredden i Danish Crowns produktion med et lille glimt i øjet og på den måde skabe en tættere dialog med vores omverden, fortæller Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown. Kontorchef i Friland A/S, Randi Kok supplerer: - Vi oplever en meget stor interesse for dyrevelfærden for tiden. Mange kunder ude i butikkerne vil gerne vide noget mere om hvilke regler, der gælder for Frilandsgrisen, som jo er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Ved at deltage i Danmarks Smukkeste Festival får vi mulighed for ikke bare at fortælle, men vise hvordan Frilandsgrise lever på den sjove måde, siger hun. Frilandshytterne er indrettet med to gode sovepladser og et stort vindue i endevæggen. Desuden er der en køletaske i hver hytte og masser af små delikate forkælelser. Det koster 2.200 kroner at leje en hytte. |
|||||