Åbningen af Agromek - 25. november 2008.
Tale af formanden for Agromeks udstillingskomitè, adm. direktør Peter Hansen.
Mine damer og herrer!
Som formand for Agromek er jeg meget glad for - og meget stolt over, at byde alle hjerteligt velkommen til denne rekordstore og flotte udstilling.
Velkommen til vore indbudte gæster og de mange repræsentanter for pressen.
Velkommen til landmænd, maskinhandlere og alle andre besøgende fra Danmark og fra mange andre lande.
Velkommen til vore udstillere og medarbejderne på standene. Her vil jeg byde særlig velkommen til mange nye udstillere og til udstillere, der nu er tilbage på Agromek.
En ekstra velkomst til fødevareminister Eva Kjer Hansen, som har lovet at åbne denne
udgave af Agromek.
Tak for dit tilsagn. Jeg glæder mig til at høre din åbningstale, og jeg glæder mig meget til at vise dig vores udstilling, der er i international klasse.
Jeg glæder mig især til at vise dig nogle af de mest markante nyheder, der kan og vil få betydning for den videre udvikling i landbruget.
Meget stor betydning for beskæftigelse
og økonomi i det danske samfund
Agromek er en afgørende spiller i præsentation og udvikling af den teknologi, der er et vigtigt grundlag for den stærke konkurrenceevne, som dansk landbrug er kendt for.
På en globus fylder vores lille land jo ikke meget.
Men på en globus over international handel med fødevarer og andre landbrugsprodukter fylder Danmark utrolig meget.
En samlet årlig eksport på over 100 milliarder kroner understreger, at dansk landbrug og hele landbrugssektoren har meget stor betydning for beskæftigelse og økonomi i det danske samfund.
Men, men, men.
Der bliver i disse år dryppet alt for meget malurt i det bæger, der ellers rummer min store glæde over alt det positive og flotte, som dansk landbrug og hele den danske landbrugssektor står for.
Og det gør mig inderligt bedrøvet, at det i dag er nødvendigt at bruge tid på den meget negative og helt utilstedelige behandling, som landmænd bliver udsat for af det danske samfund.
73 danske kommuner har i 2007 og 2008 modtaget over 3.000 ansøgninger fra landmænd, der ønsker at udvide eller ændre deres stalde. 24 procent af disse ansøgninger var afgjort ved udgangen af oktober. De fleste er blevet færdiggjort i år.
Kun 10 af de 73 kommuner har færdiggjort flere end halvdelen af de modtagne ansøgninger. Og i den modsatte ende ligger Næstved og Favrskov kommuner med 78 ansøgninger tilsammen. I disse to kommuner er der færdiggjort 0,0 procent.
Jeg må beskæmmet tilstå, at min egen kommune, Sønderborg, desværre kun har færdiggjort 4 ud af 34 ansøgninger.
Dette er blot enkelte skræmmende eksempler på den kommunale langsommelighed i behandlingen af ansøgninger fra landbruget.
Mange af disse ansøgninger vil komme til at fejre to-års fødselsdag på de kommunale skriveborde, før man kan påregne, at de kommer under behandling.
Adskillige af disse sager er endda endnu ældre. De blev ikke færdigbehandlet af amterne, før kommunerne overtog ansvaret for godkendelserne for snart to år siden - nemlig 1. januar 2007.
Dette er ikke godt nok
det er slet ikke godt
Kære fødevareminister. Jeg er nødt til at sige det rent ud. Dette er ikke godt nok. Det er slet ikke godt. Det er jo nærmest en skamplet på det danske samfund med den behandling, som det offentlige giver dansk landbrug........... danske landmandsfamilier.
Det budskab vil jeg meget gerne bede dig tage med hjem til din kollega i Miljøministeriet og til alle andre politikere på Christiansborg, der har medansvar i denne sag.
Jeg er sikker på, at ingen andre grupper i det danske samfund vil acceptere at blive behandlet på tilsvarende måde.
I øvrige dele af erhvervslivet bliver man, fuldt berettiget, dybt bekymrede, hvis sagsbehandling af en byggesag strækker sig over et helt år.
Hvorfor skal landmænd så affinde sig med, at godkendelser kan samle støv på de kommunale skriveborde i årevis?
Jeg véd, at du, Eva Kjer Hansen, så sent som i aftes drøftede landbrugets fremtid frem til 2022 på et møde med Peter Gæmelke, og at du i det hele taget er meget optaget af at få vurderet de fremtidige muligheder for dansk landbrug.
Og det er jo fint. Men jeg håber, at du i dine fremtidsscenarier for landbruget er meget opmærksom på de problemer, som landbruget bliver påført af den langsomme sagsbehandling i kommunerne.
Hvis det kommunale godkendelsesvanvid får lov til at fortsætte meget længere, bliver der næppe plads til meget andet end hobbylandbrug og turismelandbrug i Danmark i 2022.
Kan man nå 440 sager på to måneder
når 762 sager er færdiggjort på 22 måneder
Et af problemerne er, at man i kommunerne ikke har ekspertise, mandskab og viden til at håndtere disse sager.
Et andet kæmpe problem er, at der er lige så mange fortolkninger af reglerne, som der er kommuner, der behandler sagerne.
Det er jo helt utåleligt, når én kommune tolker reglerne og behandler landmændenes byggeansøgninger helt anderledes, end de gør det i nabokommunen eller i andre dele af landet.
Et tredje problem er, at sagerne ofte bliver sendt tilbage til start, fordi der kommer nye regler.
Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at miljøministeren over sommeren har sat tommelskruer på kommunerne i denne sag.
Jeg er også opmærksom på, at kommunerne har lovet, at 1.200 sager vil være afgjort om en måned – altså til årsskiftet.
Det er dog noget vanskeligt at tro på, at 440 sager pludselig kan færdiggøres på to måneder, når der er brugt 22 måneder på at færdiggøre 762 sager.
Og hvad så med de resterende 2.000 sager i puklen. Hvornår skal de være færdige?
Kan vi stole på, at regeringen og kommunerne nu i fællesskab sætter alle kræfter ind på, at få denne pukkel af sager af vejen.
Der mangler klare
og entydige regler
Sagen er jo, at kommunerne ikke er de eneste, der har ansvaret for den langsommelige behandling.
Ansvaret for et upræcist regelgrundlag og alvorlige edb-problemer på dette område ligger centralt under Miljøministeriet.
Der mangler stadig helt klokkeklare retningslinier fra statens side for kravet om BAT, der står for bedst tilgængelige teknologi til at nedbringe udledninger af ammoniak.
Det er selvfølgelig et stort problem både for landmænd og for kommunerne, at der ikke foreligger klare og entydige regler.
I kommunerne har man manglet viden om, hvad der skal til for at beskytte vand og natur.
For et år siden kom der en vejledning på det område, men mange kommuner finder, at den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, så de har valgt at gøre det på deres egen måde.
Nylig blev der så udsendt nye kort over de områder, der kræver særlig beskyttelse. Og det forsinker selvfølgelig færdiggørelsen af ansøgninger yderligere.
Da disse sager for to år siden blev flyttet fra amterne til kommunerne, var der håb om, at landbrug kunne få en sagsbehandling, der var rimelig ensartet over hele landet.
Det er klart statens opgave at sørge for, at regelsættet er så klart og entydigt, at landmænds ansøgninger bliver behandlet rimeligt ens i alle kommuner.
Det burde vel i øvrigt være oplagt, at de kommuner, der ikke får mange sager gjort færdige, begynder at tage ved lære af kommuner, som godt kan færdiggøre mange godkendelser på rimelig tid.
Er det blevet for nemt at klage
Det er som nævnt yderst alvorligt, at så få ansøgninger kommer gennem den kommunale sagsbehandling.
Men det er så sandelig også alvorligt, at en lille forening systematisk klager over kommunernes afgørelser. Sådanne klager er nemlig sat i system af Det Økologiske Råd, som politikere har givet rettigheder til at klage.
Det Økologiske Råd er ikke et overordnet råd for økologiske interesser i Danmark, analogt til for eksempel Landbrugsraadet og Industrirådet.
Nej, der er tale om en lille forening med færre end 1.000 medlemmer og årsindtægt under 300.000 kroner. Den forening klager næsten automatisk til Miljøankenævnet over mange af de kommunale tilladelser til at bygge nyt på gårdene.
De mange klager er for alvor med til at trække de endelige godkendelser i langdrag.
Derfor er det oplagt at spørge, om det er blevet for let at klage. Klagerne kan jo afsendes helt uden konsekvenser for den, der klager.
Derimod har klagerne altid meget alvorlige konsekvenser for de landmænd, der får deres byggeri udsat endnu længere.
De landmænd, der bliver udsat for klager, skal jo vente i endnu et år eller mere på svar fra Miljøklagenævnet, efter at de har fået kommunens godkendelse til at gå i gang med byggeriet.
I øvrigt ville der næppe komme så mange klager til Miljøklagenævnet, hvis reglerne på området var klare og entydige.
Alle venter på alle
Nu ser vi for alvor konsekvenserne af de manglende færdiggørelser og de mange klager over de sager, der er godkendt i kommunerne. Nogle kommuner venter på afgørelser fra Miljøankenævnet, før de vil gøre flere sager færdige.
Det ser nærmest ud, som om alle venter på alle.
Der er mange tabere i det her spil:
Taberne er især de landmænd og landmandsfamilier, der ikke kan få udvidet deres bedrifter. Nogle vil give op. Andre vil flytte til andre lande.
Fabrikanter af maskiner og teknik mister ordrer og omsætning.
Det samme sker for alle andre leverandører til landbruget, herunder mange håndværkere i landdistrikterne.
Slagterier og mejerier mister også omsætning.
Men en ting er den mistede omsætning her og nu.
Langt værre er det, at den danske landbrugssektors internationale konkurrenceevne er ved at blive sat over styr, fordi udviklingen bliver bremset ned.
Nedfrysningen af byggesager går jo uvilkårligt ud over udviklingen og afprøvningen af den nye teknologi, der skal sikre endnu bedre resultater på miljø og dyrevelfærd.
Hvordan skal danske landmænd i øvrigt kunne forberede sig på de nye regler, der gælder fra 2013, når de ikke kan få lov til at modernisere deres stalde?
Kort sagt: Det er helt grotesk, at lovgivningen og bureaukratiet i den offentlige administration nu er den største barriere for, at dansk landbrug kan fortsætte rationaliseringen og bevare sin stærke konkurrenceevne.
Jeg beder fødevareministeren tage en hilsen med hjem til regeringen om, at det haster meget. Det haster rigtig meget med at få gennemført en helt ekstraordinær hurtig og entydig sagsbehandling for landbrugets byggesager.
Det hidtidige forløb er en ommer.
Her er der ikke brug for flere tidsrøvende kapitler og fejl.
Centralt må I nu sætte turbo på at få etableret entydige regler for kommunernes behandling af ansøgninger fra landmænd. Klare og entydige regler bør kunne være på plads inden jul.
Og kommunerne må sætte langt flere ressourcer ind på at få bund i stakkene med sager, der har ventet alt for længe. De ansøgninger, der ligger i kommunerne nu, bør være færdigbehandlet, inden det bliver midsommer i 2009.
Vi er meget tæt på, at fejl og smøl fra politikere og administration påfører uoprettelige skader på dansk landbrug, på hele landbrugssektoren og på samfundets økonomi.
Miljødag på Agromek
Vi har inviteret politiske og administrative ledere af miljø i kommunerne til at besøge Agromek på fredag.
Vi indleder med et seminar, hvor formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, orienterer om udviklingen af landbruget i samspil med natur og miljø og om perspektiver i miljøgodkendelsesordningen.
Afdelingsleder Niels H. Lundgaard, AgroTech, vil derpå fortælle om teknologi, nemlig om forventninger til udvikling af miljøteknologi på kort og lang sigt og om anvendelsen af BAT, der betyder Best Available Techniques.
Deltagerne får derpå guidede rundture til udstillere, som her på Agromek viser nogle af de aktuelle teknologier til at få reduceret udledning af ammoniak, CO2 og lugt fra stalde.
Alle, der interesserer sig for landbrugets miljøforhold, er meget velkomne til at bruge Agromek til et nærmere studium af denne teknologi.
AgroTech, der har stand i Hal E, har udarbejdet en messeguide over udstillere, der viser forskellige former for miljøteknologi her på Agromek. Guiden kan fås på AgroTech’s stand, hvor miljøeksperter fra AgroTech er til stede under hele Agromek.
Seks Agromekpriser
Der bliver præsenteret omkring 160 godkendte nyheder på Agromek i denne uge.
De mange godkendte nyheder dokumenterer, at danske landmænd har enorm interesse for ny teknik..... ny teknologi. Landmænd søger konstant efter maskiner, redskaber, inventar og automatik, der kan gøre arbejdet endnu bedre.
Det er helt primært det, Agromek drejer sig om.
De godkendte nyheder rummer ny teknologi, og hver nyhed har fået en, to eller tre stjerner, som viser, om produktet er nyt i markedet eller for udstilleren.
På toppen af den teknologiske bedømmelse, har vi Agromekpriserne, der gives til de nyheder, der skønnes at kunne få størst betydning i praksis.
Fire udvalg af landmænd og andre brugere af maskiner, redskaber og anden teknik udpegede i går de seks prismodtagere.
Blandt de 62 tostjernede og trestjernede nyheder blev 18 nyheder nomineret til de 6 priser. Priserne blev i formiddag uddelt på et møde for pressen.
De udstillere, der blev hædret med priser for deres produkter er:
For markbrug:
Agrovo for et nyt system til autostyring af traktorer og andre maskiner.
Thyregod A/S for et nyt system til behandling af gylle i marken.
For svineproduktion:
Sdr. Vissing Staldinventar A/S for et nyt anlæg til fodring af svin med tørfoder.
Danish Farm Design for et nyt koncept for dosering af medicin til svin i en enkelt sti.
For kvægbrug:
VikingGenetics for genetisk analyse af kalves avlsværdi.
For øvrige områder på Agromek:
WiseCon A/S for Wise Trap, der er en automatisk rottefælde, som fungerer uden gift.
Det er er nu lykkedes at samle
virksomheder og brancher på Agromek
Agromek bruger denne gang alle de 96.000 kvadratmeter, der kan mobiliseres til udstilling her i Messecenter Herning.
Arealmæssigt er det således den største Agromek nogensinde.
Agromek har denne gang 580 udstillere, og i alt 1.500 firmaer fra 35 lande er repræsenteret.
Jeg er meget stolt over, at det gennem en målrettet indsats er lykkedes at samle
virksomheder og brancher på Agromek, og at vi har fået flere store leverandører af landbrugsmaskiner tilbage som udstillere, efter at de har haft andre græsgange.
Denne konsolidering af Agromek er blandt andet resultat af en aftale med Maskinleverandørerne, der er organisation for leverandører til entreprenører og til offentlige og private virksomheder i hele have- parksektoren.
Men, det er også resultat af aftaler med flere store udbydere af maskiner.
De nævnte aftaler er grundlaget for, at vi nu tager hul på en helt ny æra i Agromeks historie, dels ved at flytte udstillingen fra januar til november, og dels ved, at udstillingen fremover kommer til at variere stærkt fra år til år.
Leverandører af maskiner og redskaber til markbrug udstiller på Agromek i denne uge og derpå hvert andet år, altså i de lige år.
Langt hovedparten af leverandører af intern mekanisering er fortsat med på Agromek hvert år. Derfor hedder vores udstilling fremover Agromek i de lige år og Agromek-Husdyr i ulige år.
Nye kriterier for succes
Besøgstallet er altid brugt som en karakter for udstillinger.
Vi skal vænne os til, at besøgstallet ikke længere er det afgørende succeskriterium.
Med de stærke strukturtilpasninger i landbruget og de nævnte omlægninger af Agromek kan vi jo ikke regne med fortsat at have samme besøgstal som dengang, der var langt flere landbrug.
Møder og samtaler på et højt fagligt niveau mellem besøgende og udstillere er det helt afgørende succeskriterium for vores udstilling. Her tæller det selvfølgelig stærkt, at der er mange ejere og andre beslutningstagere, som besøger os her i Herning.
Den store interesse fra andre lande, som er grundlag for en betydelig milliardeksport af danske landbrugsmaskiner og avlsmateriale, er et andet afgørende succeskriterium.
Enorme ressourcer er brugt på, at vi igen lever op til disse kriterier, og jeg håber og ønsker derfor, at mange landmænd i denne uge henter indtryk og viden, som de skal bruge som et vigtigt grundlag for deres investeringer og den videre udvikling af deres landbrug.
Jeg håber og ønsker også, at alle vi udstillere får en meget travl uge, som kan komme til at give meget arbejde i hverdagen.... især når de offentlige pukler af byggesager er blevet behandlet.
Jeg byder hermed alle et hjerteligt velkommen til Agromek.
Jeg giver hermed ordet til fødevareminister Eva Kjer Hansen.
081125